Drømmehavet

Kunsten at betateste i kor!

af Lasse Rützou Bruntse

16. juli 2025

Illustreret af Anne Hoberg

Den 29 September, 2021, satte undertegnede og Esther Rützou sig ned og grundlage et firma: Drømmehavet. Vi havde tænkt at bygge en webplatform med lydhistorier for børn. “Det tager nok et par år – MAKS!” tænkte jeg, og satte i gang med at opsætte domænenavne og fundere over de bedste teknologier til jobbet. Kort efter kom Nikolaj Mollerup på, og dernæst fik Corentin (illustrator af Eventyrøen og Dinoøen) den skøre idé, at hele appen skulle være et slags søroverkort med små øer og historier. “Fed ide! Det kan ikke være så svært!”

Nu er der gået 4 år, 6 måneder og tre dage, siden vi grundlagde firmaet, og først NU kan vi sige… den er ved at være der! Det tog lige et par omveje (eller 10) at nå hertil – en webapp som blev skrottet, historier der ændrede retning og en lydafspiller der skulle laves på ny, cirka sytten gange! Heldigvis har vi lært en masse og klar til at få den ud i jeres hænder.

Så hvad mangler vi?

Jer!

Vi vil simpelhen så gerne høre, hvad I derude synes om vores app, hvad der ikke virker og hvad der gør. Så hvis du har en iPhone (minimum iOS 16) et barn og/eller barnlig nysgerrighed, så vil vi meget gerne høre fra dig!

Skriv til lasse@droemmehavet.dk, eller udfyld opskrivningsboksen i toppen af denne artikel, så er du på vores beta-tester-liste. Der går der nok ikke fire år igen, før appen er helt færdig.

Tusind tak
~ Lasse